mandag den 7. maj 2007

Så skal der skæres....

I morgen sker det endeligt! Jeg skal indlægges på riget til nyretransplantation, og jeg er, som du nok kan regne ud, temmelig nervøs. Min mor donerer sin nyre til mig, og jeg glæder mig selvfølgelig til, forhåbentligt, at få mit gamle liv tilbage. Det bliver underligt at vågne op, og så har man en anden nyre indeni sig. Men efter 5 års konstant træthed, bliver det fantastisk at få lidt energi igen. Nu er min grænse mht. hvor meget affald i kroppen jeg kan tåle også nået. Da min dialyse har kørt skidt de sidste par måneder, er der langsomt ophobet sig mere og mere skidt i kroppen, og det begynder at kunne mærkes. Jeg har de sidste par dage haft kvalme og været afsindig træt. I lørdags skulle jeg forbi Riget og hente nogle Baxter-propper (der skulle selvfølgeig lige mangle 4 indtil jeg skulle indlægges.....), og det var en ørkenvandring af dimensioner. Det er ikke sjovt at tage det offentlige når man er ved at kaste op!!!! Nå, men der er lys forude, og på mandag skulle der meget gerne sidde en ny nyre i mig. See u on the other side.....

Kh Peter

Ingen kommentarer: