En donormors tanker

Og her får min mor lige ordet:

Efter en nervepirrende uge, hvor vi ikke var sikre på, om operationen, som vi havde set frem til så længe, skulle udsættes p. g. a. bekymring for Peters hjerte, fik vi fredag eftermiddag endelig den dejlige melding, at vi skulle følge planen: altså operationen skulle gennemføres mandag morgen!

Og nu ligger jeg her – med udsigt over hele byen – og kan ikke finde ord for den taknemmelighed, jeg føler...........
At se Peters glæde og taknemmelighed over igen at kunne deltage i livet – ikke mindst spise og sove uden dialysens utallige afbrydelser.- er ubeskrivelig.......

Vi ligger på samme stue og (tror jeg)! nyder hinandens selskab. Vi diskuterer og hygger os og allervigtigst: får talt om alt det vi ikke når ind til i dagligdagen

Alle burde prøve at være så tæt på deres voksne børn og få talt om livet og døden.... Det er i sig selv en berigelse.
Først nu forstår jeg helt, hvor syg og svag Peter har været – også selv om han tit har svaret, at det da gik OK, når vi spurgte ham.......
Vi har hele tiden været på sidelinien og iagttaget, hvordan han havde det, men først nu har jeg virkelig forstået, hvor slemt det har været.
Nu håber og ber vi blot til at det må holde.....

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du skal melde dig som donor, så kan jeg berolige dig med, at der intet er at betænke sig på!

Men min indsigt i de skæbner, der har pådraget sig en nyresygdom, har givet mig en bevidsthed om nødvendigheden i at skaffe nyredonorer. Alt for få får muligheden og ventetiden er oftest mange, mange år!
Hvor betydningsfuld nyrens funktion er for vores liv og livskvalitet forstår man kun, når man har været indlagt på en nyreafdeling.

Derfor er det mit håb, at mange flere vil stille op som donorer og derved redde menneskeliv!

Der er intet at betænke sig på. Det redder et andet menneskes liv!

En taknemelig donormor
Birgit Marott