mandag den 11. juni 2007

4 uger efter transplantationen

Ja, så er der gået 4 uger efter at jeg fik min mors nyre. Det er gået stærkt. RIGTIG stærkt! Jeg vågnede op d.14/5 fyldt af lykke og fornyet energi. Endelig blev blodet renset, og det var en fantastisk fornemmelse efter al den dårligdom man havde ophobet i perioden op til. På andendagen var jeg oppe og gå med stativog dagen efter kunne jeg gå uden. 4 dage efter smed jeg de smertestillende piller, og derfra er det bare gået hurtigt fremad. Efter to uger på hospitalet kom jeg hjem på orlov (jeg skulle dog komme hver dag og få taget prøver), og tre uger efter blev jeg udskrevet. Det er skønt at være hjemme, og med en blodprocent på 8,4 kan jeg være der for min familie. Der er nogle bivrikninger ved al den medicin jeg får (jeg er sindsyg speedet og får en masse kramper), men det er det mindste af det. Når man har prøvet at mangle nyrefunktionen er det jo det rene vand som jeg gladeligt tager med. Nu skal lægerne jo også lige have tid til at justere medicinen så jeg undgår alt for mange bivirkninger. Min kone blev dog lidt forskrækket da jeg første dag jeg var hjemme var oppe kl.5 og havde lavet morgenmad og tændt lys over det hele. Det er godt nok mange år siden jeg har været oppe før kl.10. Nu har de dog lige givet mig nogle nye piller mod forhøjet blodtryk (som formentlig er kommet pga. belastning af hjertet under sygdommen), og de skulle sløve mig. Forhåbentlig kan det afbalancere mig lidt. Som det er nu går jeg i seng kl. 24 og vågner frisk og frejdig kl. 5. Jeg havde ikke tænkt på, at jeg faktisk aldrig har set mine børn vågne. Det er en vidunderlig gave at opleve. Derudover spillede den største (2 1/2 år) og jeg vores første rigtige fodboldkamp. Han var lykkelig, og jeg ligeså. Det er ikke løgn når jeg taler om genfødsel, for det er virkelig et nyt liv man kommer ud til. Jeg tror ikke helt det er gået op for mig endnu hvad der egentlig er gået for sig. Det skal lige have lov til at bundfældes, for det er seriøst flippet!!!
En anden rigtig glædelig ting er, at min mor også har det godt. Det bekymrede mig i starten, da det jo ligesom ville være min “skyld” hvis der skete noget med hende. Sådan tror jeg ikke man kan undgå at have det, når man modtager så stor en gave. Jeg har også sagt til hende, at hun fremover ikke behøver at købe hverken jule- eller fødselsdags-gaver til mig.
Nu står den på ferie og rekreation med familien. Det passer jo perfekt at komme ud til den danske sommer. Nu har vi lige et par afslappende måneder, hvorefter jeg lige så stille kan komme igang igen. Det eneste der irriterer mig lidt er, at jeg ikke må løfte mere end 2 kg. Det er lidt problematisk med to børn, men så igen, så er det en lille ting i forhold til al det vi er gået igennem. Det er jo en forholdsvis kort periode (indtil august), og derefter kan jeg det meste igen, inklusiv at spille trompet. Det bliver hårdt men godt at komme tilbage. Læberne og mavemusklerne er ikke hvad de har været, men når jeg har genoptrænet dem bliver det sgu’ fedt at komme ud på scenerne igen. Fra august af kan i følge mig og trompeten på min hjemmeside www.petermarott.dk.


Kh Peter

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære Peter
Dejligt at høre at du har det så godt. Det at kunne følge dit meget positive forløb gør, at den tvivl vi selv kunne have i forhold til transplantation, nu næsten er væk.Det glæder mig også,at din mor har det godt !!
De varmeste hilsner Käthe Bjørke

Anonym sagde ...

Hej Peter - lang tid siden!

Jeg læste om dig i Valby Bladet. Jeg havde hørt, at du var blevet meget syg, men ikke at det var nyresvigt.
Jeg hører efterhånden fra mange, der strander i sundhedsvæsnet på den eller anden måde, og det er rystende.
Jeg er glad for at det går den rigtige vej med dig!

Mange hilsner,

Frederik Støvring Olsen

Anonym sagde ...

Hej Peter
Håber stadig det går godt....nu er der vel efterhånden gået 3 mdr.
Det kunne være rigtig spændende at høre hvordan det går ikke for at trænge mig på men i løbet af de næste mdr skal jeg med stor sandsynlighed have min mors nyre. Det er kun hvis hun ikke klare testene det ikke bliver hende men så bliver det min søster eller mand.
VH Annika

Peter Clement Marott sagde ...

Hej Annika!

Jeg har haft nok at se til med at komme tilbage til livet, men det er godt at du kunne skubbe lidt til mig, så andre også kan følge lidt med i forløbet efter en tranplantation. Det glæder mig at du muligvis kan få din mors nyre (jeg krydser fingre for udredningen!!!!!) og håber at det hele kommer til at køre på skinner. Det er en spændende og hård peridode du går igennem, men det er vejen til et meget bedre liv, det kan jeg skrive under på. Du kan læse mit seneste indlæg om, hvordan det er at være mig for tiden. Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste og held og lykke med udredningen.

Kh Peter